Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sensationel byttehandel: Andreas Christensen til Premier League?

Af Emil Plovgaard
13.05.2024 Kl. 14:53

Det forlyder nu, at Andreas Christensen til sommer kan vende retur til Premier League.

Ifølge den catalanske sportsavis Sport, kan Andreas Christensen således indgå i en byttehandel mellem FC Barcelona og Newcastle.

Den catalanske storklub lurer nemlig på Alexander Isak, og for at gøre en handel mere overkommelig rent prismæssigt, kan man skille sig af med den danske midtstopper til gengæld.

Et tab af Alexander Isak ville næsten ikke være til at bære. Den svenske offensivspiller er blevet nomineret til årets spiller i Premier League qua sine flotte præstationer i denne sæson.

En signing af Andreas Christensen ville omvendt betyde, at Newcastle ville have tre ret så solide midterforsvarere at vælge imellem. Dermed ville The Magpies være dækket godt ind i tilfælde af skader.

Fabian Schär og Sven Botman er de foretrukne midtstoppere på Eddie Howes mandskab, men Jamaal Lascelles har været benyttet som reserve i indeværende sæson.

Andreas Christensen har som bekendt tidligere spillet for Chelsea, hvor han blev rost til skyerne af klubbens daværende manager, Antonio Conte.

– Christensen er i gang med en fantastisk sæson, og han viser stor modenhed.

– Hans præstation var vidunderlig. Jeg stoler på Christensen. Jeg mener, at denne spiller er nutiden og også fremtiden for Chelsea. Han kan blive anfører på dette mandskab, fortalte Conte engang til Sky Sports.

Christensen har haft et blandet ophold hos FC Barcelona, hvor han tjener omkring halvanden million kroner om ugen.

Det er endnu uvist, om Newcastle vil være i stand til at kunne barbere lønnen ned, som nok skal til, hvis en retur til Premier League skal kunne lade sig gøre for danskeren.

Læs også: ‘100 procent’: Arsenal henter signing

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce