"Sensationel": Ekspert hylder Liverpools 'ubesungne helt'
Roberto Firmino blev hyldet på King Power Stadium til opgøret mellem Leicester og Liverpool.
Godt nok var brasilianeren ikke på banen, men alligevel kunne hans sang høres fra udeafsnittet, hvor mange medrejsende tilhængere valgte at synge hans sang i en overvejende del af kampen – og også efter kampen.
Roberto Firmino har kontraktudløb med Liverpool i slutningen af sæsonen, og der florerer rygter om, at han forlader de tidligere Premier League- og Champions League-vindere, når sæsonen er omme.
LÆS OGSÅ: Tre spillere får topkarakter i sikker Liverpool-sejr
Jürgen Klopp har også offentligt meddelt, at den 31-årige offensivspiller forlader Anfield efter sæsonen, selvom klubben endnu ikke har bekræftet dette.
Ifølge Gary Neville har været sensationel gennem flere år, og han er Liverpools "ubesungne helt".
– Jeg mener, at Firmino har været sensationel i flere år. Jeg mener, at han var den ubesungne helt i Liverpools berømte fronttrio (med Mohamed Salah, Sadio Mané og Firmino, red.).
– Han var sensationel til at binde alting sammen og lime midtbanen sammen med angrebet, siger Neville til Sky Sports.
Firmino har scoret 80 mål i 254 Premier League-kampe siden skiftet fra Hoffenheim i 2015.
LÆS OGSÅ: XI: Her er de værste signings i denne sæson
LÆS OGSÅ: Mac Allister stiller særligt krav ved sommerskifte