Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sergio Ramos i forhandlinger om chokskifte

Af Emil Plovgaard
30.01.2025 Kl. 15:48

Sergio Ramos kan være på vej mod et chokskifte.

Der var nok ikke mange, der havde set, at den spanske forsvarskrumtap skulle fortsætte karrieren i Mexico.

LÆS OGSÅ: Dorgu-skifte i fare? Nye forhandlinger i kulissen

Ikke desto mindre kan det nu blive en realitet.

Præsident for den mexicanske klub Monterrey, Antonio “Tato” Noriega, har nemlig bekræftet, at Sergio Ramos er i forhandlinger med klubben om et opsigtsvækkende skifte.

– Han er på listen, og han er en reel mulighed blandt alternativerne, fortæller Noriega i et interview med ESPN.

Der er brug for den spanske forsvarskrumtap eller en anden midtstopper hos Monterrey, eftersom klubben tidligere på mistede Carlos Salcedo til en korsbåndsskade.

– Ja, forhandlingerne er i gang sammen med andre. Vi har adskillige muligheder for at forstærke os, lyder det videre.

38-årige Sergio Ramos har været uden klub, siden aftalen med barndomsklubben Sevilla udløb i sommeren 2024.

Han var skiftet til den andalusiske storklub et år forinden fra Paris Saint-Germain.

Den tidligere Real Madrid-stjerne har længe været genstand for interesse fra klubber i amerikanske MLS og Saudi-Arabien, ligesom det blev rapporteret, at han var på blokken hos argentinske Boca Juniors.

Sergio Ramos har i sin karriere vundet fem La Liga-titler og fire Champions League-trofæer.

I sommeren 2021 foretog han et skifte til Paris Saint-Germain, med hvem han vandt Ligue 1 to gange.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce