Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Serie A-stjerne er klar på skifte til engelsk storklub

Af Jeppe Augustsen
14.11.2023 Kl. 08:50
Victor Osimhen er efter sigende åben for et skifte til Premier League.

– Premier League er den største liga for alle afrikanere. Det er en kæmpe liga.

Sådan lød det i går fra Victor Osimhen i en podcast med John Obi Mikel, hvor han også afslørede et stort tilbud fra Saudi-Arabien.

 

Den nigerianske angriber kan muligvis ende i Premier League i fremtiden, da flere engelske klubber har ham på radaren.

Det gælder blandt andet Chelsea, og ifølge London Evening Standard er Napoli-stjernen også klar på et skifte til Stamford Bridge.

Et skifte er dog ikke helt ligetil.

Napolis præsident, Aurelio De Laurentiis, er en benhård forhandler, og London Evening Standard beretter, at der skal et bud på et godt stykke over £100 millioner, hvis Aurelio De Laurentiis skal slippe Victor Osimhen. 

Et januarskifte er usandsynligt, fordi Napoli ikke vil sælge deres vel nok vigtigste spiller midt i sæsonen.

En angriber er en topprioritet for Chelsea, men det vides ikke, om de vil hente en til januar eller vente til sommer. 

I forbindelse med januarvinduet bliver de også kædet sammen Brentfords Ivan Toney, som igen vil være spilleklar i januar efter en otte måneder lang karantæne.

Ifølge London Evening Standard afhænger et januarkøb også af formen ved de andre spillere, heriblandt Nicolas Jackson. 

Armando Broja er også vendt tilbage fra en lang skade, og det forventes også, at Christopher Nkunku er tilbage efter landsholdspausen.


TOPHISTORIER LIGE NU

1. Disse to PL-spillere er transferprioriteter for Saudi-Arabien

2. Vildt: Dét er aldrig sket for Guardiola – før nu

3. Premier League overvejer stor VAR-ændring

4. Efter 12. spillerunde: Her er sæsonens hold – indtil videre

5. Værsgo, Hjulmand: Sådan bør Danmark stille op uden Eriksen og Højlund

Annonce