Sesko melder ud: Drømmer om topklub
Benjamin Sesko kan forlade RB Leizpig til sommer.
Den slovenske angriber har en frikøbsklausul i sin aftale med Bundesliga-klubben, og den er efter sigende variabel i den forstand, at præstationerne fra nu og til slutningen af sæsonen er udslagsgivende for prisen.
For mindre end 12 måneder siden var Arsenal ude efter Benjamin Sesko, og det vakte både stor ærgrelse og skuffelse hos klubben fra det nordlige London, da det ikke lykkedes at hente den brandvarme angriber.
I stedet skrev han under på en forlængelse med RB Leipzig, men det har tilsyneladende ikke kølnet interessen hos Arsenal.
Og faktisk skulle der sågar være gensidig interesse for et skifte, skriver Give Me Sport.
At Benjamin Sesko vælger Arsenal er også en konsekvens af, at Manchester United og Chelsea har besluttet sig for at gå andre veje i de to respektive klubbers jagt på en ny angriber.
Det betyder, at Arsenal er favorit til at hente den 21-årige Leipzig-angriber, der har nettet 19 gange på tværs af samtlige turneringer i denne sæson.
Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det også bliver til et skifte, da The Gunners også sætter stor pris på både Newcastles Alexander Isak og Viktor Gyökeres fra Sporting CP, lyder det.
Find flere transferrygter her.