Shaqiri: Jeg vil blive og kæmpe i Liverpool
Xherdan Shaqiri har haft flere gode indhop hos Liverpool denne sæson.
Men særligt i slutningen af sæsonen er det blevet til begrænset mændger af spilletid for den schweiziske offensiv, og i Champions League-finalen mod Tottenham måtte han se hele kampen fra bænken.
Trods backup-rollen går Shaqiri imidlertid ikke med tanker om at skifte væk.
Det fortæller han til Goal.
– Træneren har masser af gode spillere at vælge mellem, og jeg vidste, at det ville blive hårdt at komme på holdet, da jeg skiftede hertil.
– Men jeg har en lang kontrakt, som jeg har tænkt mig at udfylde. Jeg bliver helt sikkert.
Xherdan Shaqiri kom til Liverpool sidste sommer fra nedrykkede Stoke for et beløb på 13,5 millioner pund.
Shaqiri har konstant indfundet sig med at være indskifter for Liverpool, og mod Manchester United fik han med to mål vist, at træner Jürgen Klopp kan sætte sin lid til ham, når det gælder.
27-årige Shaqiri har kontrakt med Liverpool indtil 2023, og det lader ikke til, at træner Jürgen Klopp ønsker at sælge schweizeren.