Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sidste chance? Jagter Alexander-Arnold før deadline

Af Emil Plovgaard
13.01.2025 Kl. 19:29

Real Madrid har i stor stil været kædet sammen med Trent Alexander-Arnold fra Liverpool.

Højrebacken har kontraktudløb hos Liverpool i slutningen af denne sæson, og selv mener Los Blancos, at klubben befinder sig i en stærk position i forhold til at kunne lande en transfer i 2025.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool i forhandlinger med brandvarm angriber

Den 26-årige back har endnu ikke truffet en afgørende beslutning i forhold til sin fremtid, og The Reds ønsker i sagens natur at forlænge hans kontrakt.

Real Madrid bød angiveligt på backen på nytårsaftensdag. Et bud, som Liverpool dog prompte afviste. Arne Slots mandskab sigter efter at vinde Premier League og er kommet godt fra land i Champions League i denne sæson, og derfor ønsker klubben ikke at miste en af sine mest vigtige spillere midtvejs i sæsonen.

I den forgangne uge skrev Cadena SER, at Alexander-Arnold ikke vil forlade Liverpool før – som minimum – til sommer.

Men nu skriver den store spanske sportsavis MARCA, at der vil komme et bud fra Real Madrid, inden januars transfervindue lukker.

Drømmen om at hente Alexander-Arnold lever fortsat i bedste velgående, skriver avisen, særligt efter, at klubbens præsident, Florentino Perez, ikke er imponeret over, hvordan holdet faldt sammen i 2-5-nederlaget til FC Barcelona i søndagens super cup-finale.

Lucas Vazquez begyndte inde på højre back for Real Madrid, men den 33-årige spanier er ikke en naturlig løsning på positionen. Kantspilleren spiller dog på højre back som følge af en alvorlig skade til Dani Carvajal.

Real Madrid er i en god position i La Liga i denne sæson og kan også kvalificere sig til ottendedelsfinalen i Champions League, uden at skulle igennem playoffs.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Liverpool i direkte kontakt med Bayern-stjerne

At hente en erfaren højre back ville være en kraftig opgradering for mandskabet her midtvejs i sæsonen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce