Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sir Alex ville hente mig til United - men jeg valgte Arsenal

Af Emil Plovgaard
11.02.2025 Kl. 16:48

Det er nok de færreste fodboldspillere, der kunne finde på at afvise selveste Sir Alex Ferguson.

Det var ikke desto mindre, hvad Arsenal-legenden Alan Smith i sin tid gjorde.

LÆS OGSÅ: Transferrekord: Liverpool vil hente Premier League-stjerne

Den tidligere engelske landsholdsangriber hjalp The Gunners med at vinde to ligatitler inden for tre år, ligesom han også løftede FA Cuppen og ligacuppen i sit otte år lange ophold på Highbury.

Han vandt topscorerprisen i Englands bedste række to gange, og i det hele taget regnes han som en af Arsenals bedste angribere nogensinde, kun overgået af spillere som Thierry Henry og Ian Wright.

Sir Alex Ferguson pressede personligt på

I en anden verden kunne det have endt ud således, at Smith aldrig havde spillet en eneste kamp for The Gunners og i stedet repræsenteret Manchester United under legendariske Sir Alex Ferguson.

Sir Alex Ferguson ringede personligt til Smith i et forsøg på at overtale ham om at skifte til De Røde Djævle, men hjertet var fast indstillet på et skifte til Arsenal i stedet.

Det var dengang i 1987. Næsten 40 år senere kan Smith berette, at han er mere end glad for sit valg den dag i dag, og han fortæller, at han havde en fed tid hos Arsenal. Men dengang satte det spørgsmål i gang, om hvorvidt det nu også var klogt at afvise United og Fergie.

Ferguson havde kun været ved roret på Old Trafford i et års tid, da han pressede på for en signing af Smith. Skotten havde netop overstået en svær sæson, men han skulle siden vise sig at gå over i historien som den bedste manager nogensinde med 13 Premier League-titler, to Champions League-trofæer og meget andet i sin tid hos Manchester United.

Opkaldet fra Sir Alex Ferguson

– Jeg talte med Sir Alex Ferguson. Der var en smule interesse.

– Det var en januaraften, hvor jeg stadig boede hos min mor og min far, og vi så Coronation Street. Jeg vil altid huske det.

– Telefonen i entréen ringede, og min mor tog den, og hun sagde: ‘Alan, det er Alex Ferguson, der er i telefonen’. Jeg troede, jeg hørte forkert.

– Alex havde kun været i United i et års tid, og de havde problemer. Så det var ikke som sådan Sir Alex, der ringede, men han var naturligvis et stort navn. Han var manager for Manchester United.

– Jeg gik ind i entréen og talte med ham. Han sagde, at han ønskede, at jeg skulle vente til sommer, hvor jeg ville være ledig på markedet.

– Jeg sagde: ‘Mr. Ferguson, jeg er ked af det, men jeg har allerede besluttet mig. Jeg ønsker at skifte til Arsenal’.

– Arsenal ønskede at hente mig på transfervinduets sidste åbningsdag, og jeg havde allerede talt med dem. 

– Det var en kort samtale. Jeg lagde telefonen ned, og så tænkte jeg: ‘Har jeg gjort det rigtige her, ved at takke nej til manageren for Manchester United?’.

– Men de gik i fire eller fem år uden at vinde noget som helst, og Alex var tæt på at få sparket.

– Arsenal vandt ligaen i min anden sæson, og vi havde en fantastisk tid, så jeg traf det rette valg. Men det er et sats, det der med at skifte til den rigtige klub på det rigtige tidspunkt, lyder det fra Smith i podcasten Seaman Says.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce