Skadet United-stjerne kan misse resten af sæsonen
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Manchester United risikerer at måtte undvære en af sine nøglespillere i den resterende del af sæsonen på grund af en skade.
Sådan lyder meldingen fra lokalavisen Manchester Evening News mandag formiddag.
I søndagens Premier League-kamp mod Crystal Palace måtte Lisandro Martinez udgå med en knæskade. Argentineren blev båret fra banen med tårerne trillende ned ad kinderne.
Nu frygter Manchester United, at Lisandro Martinez misser resten af sæsonen med en alvorlig knæskade. Forventningen er, at klubben i morgen eller senere på ugen vil komme med en udmelding om forsvarsspilleren.
Først skal han undersøges nærmere, men det er ikke positive vinde, der strømmer over klubben lige nu.
– Licha er meget vigtig for os. Ikke kun som fodboldspiller, men også som karakter, og specielt i svære momenter. Nu er det tid til, at vi skal hjælpe Licha, ligesom han har gjort med os i så lang tid, sagde Rúben Amorim søndag eftermiddag.
– Jeg tror, det er en alvorlig situation. Lad os vente, indtil lægen har set på det, men jeg tror, det er alvorligt.
Lisandro Martinez har døjet med flere længerevarende skader i løbet af sin tid i klubben.
Læs også: Dansker i vildt Premier League-skifte?
Ifølge Manchester Evening News er det endnu uvist, om klubben i 11. time vil forsøge at hente en ny midterforsvarer som erstatning for argentineren inden transfervinduets lukning.