Skidt for United: Casemiro bekræfter fremtidsplaner
Manchester United har i et stykke tid ønsket at skille sig af med Casemiro, som er klubbens bedst lønnede spiller. Indtil videre er det ikke lykkes, og det kommer heller ikke til at blive let.
Den 32-årige brasilianer har kontraktudløb i sommeren 2026, og selvom han ikke længere har nogen stor rolle i klubben, er han glad for at være der.
I et interview med den spanske avis AS bekræfter han nemlig, at han har planer om at fuldføre sin kontrakt med Manchester United.
– Jeg må fortsætte med at gøre, hvad jeg gør med masser af respekt og venlighed. Selvfølgelig vil jeg gerne spille mere.
– Jeg kender ikke nogle fodboldspillere, som ikke ønsker at spille og hjælpe. Jeg vil gerne hjælpe klubben i øjeblikket.
– Min tilgang til tingene er med respekt for mine holdkammerater og den tekniske stab. Først og fremmest respekterer jeg United, hvor jeg er taknemmelig for at være.
– Jeg har halvandet år tilbage af min kontrakt, og jeg vil gerne spille den til ende her i Manchester. Jeg føler mig godt tilpas her, og det samme gør min familie. De har tilpasset sig, og vi snakker engelsk.
– Jeg er taknemmelighed til fansene på Old Trafford og klubben. Jeg er glad for at være her. Er jeg glad på bænken? Selvfølgelig ikke. Det er noget andet, siger Casemiro.
Søndag fik han sin første startplads for De Røde Djævle i 2025, da han spillede mod Tottenham. Han blev først taget ud i overtiden, hvor han gjorde plads til den 17-årige dansker Chido Obi, som fik sin debut og samtidig blev historisk.
Angriberen blev nemlig den yngste dansker nogensinde til at spillere i Premier League.
Casemiro har spillet 25 kampe for Manchester United i denne sæson, men i 12 af de seneste 18 kampe har han ikke været på banen.
Læs også: Liverpool-stjerne overvejer chokskifte
Han tjener mere end tre millioner kroner om ugen, og derfor vil han komme til at tjene mere end 200 millioner kroner i den resterende del af sin kontrakt med Manchester United. De penge havde klubben helt sikkert gerne været foruden at skulle af med.