Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt, Arsenal: PSG vil hente EM-stjerne

Af Emil Plovgaard
23.07.2024 Kl. 15:20

De franske giganter fra Paris Saint-Germain kan nu være til stor gene for Mikel Arteta og Arsenal.

I modsætning til sidste sommer, hvor man færdiggjorde sine aktiviteter rimelig hurtigt, er der blevet taget en noget anderledes tilgang denne sommer.

Læs også: Top 10: Her er lønkongerne i Premier League

Klubben håber på at kunne lokke Riccardo Calafiori til klubben inden længe.

Men der skal også mere til, hvis man skal kunne spille lige op med Manchester City i den kommende sæson.

Ifølge The Athletic er Nico Williams fra Athletic Bilbao klubbens foretrukne transfermål til kanten denne sommer, men klubben fra det nordlige London er ikke alene.

Selvsamme medie skriver nemlig, at Paris Saint-Germain nu er i kontakt med Williams, som man anser som en mulig afløser for Kylian Mbappé, der forlod klubben til fordel for Real Madrid på en fri transfer tidligere på sommeren.

Sammen med FC Barcelona udgør de to klubber således en reel trussel, da begge klubber skulle have forhørt sig.

Det kan synes at være dårligt nyt for Arsenal, der har forsøgt at sælge spillere som Eddie Nketiah og Reiss Nelson for at få et skifte på plads.

West Ham viser interesse for Nelson, mens Nketiah efter sigende er på vej til at tilslutte sig Pierre-Emile Højbjergs Marseille.

Williams har efter sigende en frikøbsklausul på 448 millioner kroner, og en potentiel køber skal også af med en god portion lønkroner. 

Læs også: Har besluttet sig: EM-stjerne vil til Arsenal

Offensivspilleren har nemlig sikret sig en god løn hos Athletic Bilbao, som er tilfældet for mange af spillerne hos den baskiske storklub som følge af den unikke tilgang om kun at spille med baskiske spillere. Det gør dem svære at erstatte, og derfor må der lokkes med lidt ekstra.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce