Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skidt nyt, FCK: Chelsea kan have profil tilbage

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.03.2025 Kl. 07:48

Der venter en vanskelig opgave for FC København, når de torsdag får besøg af Chelsea i den første af to ottendedelsfinaler i Conference League.

The Blues er regnet som de klart største favoritter til at vinde turneringen, så Jacob Neestrups mandskab skal finde en af de helt store overraskelser frem, hvis de skal avancere.

Nu har Chelsea fået en rigtig god nyhed før opgøret.

For det lader til, at Trevoh Chalobah, Chelseas 25-årige stopper, kan være en del af truppen til opgøret.

Chalobah sad ellers ude med en skade, da Chelsea forleden satte Southampton på plads. Nu ser det dog ud til, at han kan være kommet sig tilstrækkeligt over den skade til, at han kan deltage torsdag i København.

Det skriver 90 Min.

Også Cole Palmer, Chelseas offensive stjernespiller, kan komme i spil torsdag, melder mediet.

Læs også: Benjamin Seskos frikøbsklausul afsløret

Chelsea vandt Conference Leagues ligaspil klart. Som det eneste hold formåede Enzo Marescas mandskab således at gøre rent bord med seks sejre i seks kampe. The Blues’ målscore i ligaspillet lød på overbevisende 26:5.

Efter mødet med FC København i Parken, er det Leicester, der venter for Chelsea. Søndag gæster Ruud van Nistelrooys mandskab således Stamford Bridge i Premier League-regi.

Chelsea er i skrivende stund nummer fem i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce