Skidt nyt om Liverpool-stjerne
Diogo Jota, som blev skadet i brystet mod Chelsea, forventes ikke tilbage før december.
Det fortæller Arne Slot ifølge The Athletic.
En så lang skadespause vil betyde, at Jota er ude af Champions League-braget mod Real Madrid den 27. november samt mødet med Manchester City i Premier League fire dage senere.
Jota har allerede misset fem kampe ovenpå skaden, der skete den 20. oktober.
– Jeg siger altid, at i Holland er der privathed om dette (skadens natur, red.). Jeg ved ikke, hvordan det er her. Han vil være tilbage én eller to uger efter landsholdspausen, fortæller Slot.
Liverpool har imidlertid gjort det stærkt uden portugiseren, som måtte gå ud efter 30 minutter mod Chelsea. Man slog The Blues og har efterfølgende vundet fire af de fem kampe samt spillet uafgjort ude mod Arsenal.
Læs også: Liverpool-kamp sendes ikke på Viaplay
Hvem vælger Slot?
Luis Diaz kom ind og scorede et hattrick mod Leverkusen i Champions League, men ifølge mediet er det sandsynligt, at Darwin Nunez vil vende tilbage til start-11´eren, når det lørdag gælder Aston Villa. Spørgsmålet er, om det koster Diaz eller Cody Gakpo.
På midtbanen skal Slot formentlig vælge mellem Dominik Szoboszlai og formstærke Curtis Jones. Sidstnævnte havde overhånden og startede mod Leverkusen.
– Siden Curtis blev far, har han leveret stærke præstationer, og jeg havde intet at gøre med det. Han gjorde det også godt i de første uger, som vi arbejdede sammen i, og så dalede hans præstationer lidt. På det seneste har han været fremragende igen, mener Slot.
Liverpools hjemmekamp mod Aston Villa er den sene lørdagskamp. Den sparkes først i gang klokken 21.00 dansk tid. Den kan ses på Amazon Prime. Det er holdenes første møde siden den vanvittige 3-3-kamp i maj.
Den hollandske chef møder Villa-kampen med 14 sejre, én uafgjort (Arsenal) og ét nederlag (Nottingham Forest). En rekordsættende start som Liverpool-boss.