Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skiftede til Chelsea i 2023: Nu er han millimeter fra skifte

Af Emil Plovgaard
09.09.2024 Kl. 16:29

Chelsea-angriberen David Datro Fofana er efter sigende tæt på at forlade klubben på permanent basis.

I stedet skal han en tur til den græske storklub AEK Athen, og skiftet kan meget vel komme i stand inden for de næste 48 timer.

Læs også: Derfor faldt Osimhen-skifte til jorden

Det skriver mediet Football Insider.

The Blues håber nemlig at kunne afskibe den udstødte offensivspiller inden transfervinduets sidste åbningsdag, der for Grækenlands vedkommende er onsdag.

Fofana er en af flere marginalspillere, som Chelsea har besluttet sig for at fryse ude af førsteholdstruppen og samtidig sørge for forlader klubben.

I løbet af de seneste to dage er forhandlingerne blevet mere positive, skriver førnævnte medie. En aftale angående overgangssummen mangler dog fortsat at falde på plads.

Chelsea vil efter sigende modtage i omegnen af 74 millioner kroner for Datro Fofana, som nærmest er identisk med det beløb, man selv gav for spilleren, da man i januar 2023 hentede ham i norske Molde.

Der er dog et håb om, at bonusser i aftalen vil betyde, at der kan opnås en mindre fortjeneste på et salg af den 21-årige angriber.

Det er blevet til blot tre kampe for førsteholdet siden skiftet fra Molde – og blot en enkelt kamp fra start.

Læs også: Boehlys vilde plan for Chelsea afsløret

Fofana er blevet lejet ud to gange i sin tid hos klubben, først til tyske Union Berlin og siden til den nuværende Championship-klub Burnley.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce