Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skjult årsag: Derfor vil Chelsea af med Raheem Sterling

Af Emil Plovgaard
22.08.2024 Kl. 18:23

Raheem Sterling har fået at vide, at han ikke har nogen fremtid hos Chelsea.

Til opgøret mod Manchester City i sidste weekend blev Sterling udeladt af truppen, og klubbens manager, Enzo Maresca, kaldte det for en teknisk beslutning.

Læs også: Liverpool har sikret sig sommerens første signing

Sterlings repræsentanter udsendte efterfølgende en kontroversiel udmelding.

29-årige Sterling fik frataget nummer 7, da klubben hentede Pedro Neto fra Wolves.

Endvidere er han blevet udeladt fra Conference League-truppen, hvor klubben skal forsøge at kvalificere sig via to kampe mod schweiziske Servette.

I stedet har han fået at vide, at han ikke har nogen fremtid i klubben, ligesom han er blevet bedt om at træne for sig selv sammen med blandt andre Trevoh Chalobah og Ben Chilwell.

Ifølge Sky Sports-reporter Kaveh Solhekol er der dog en særlig årsag til, at Chelsea så hårdt forsøge at komme af med Raheem Sterling.

Sterling har nemlig ikke nogen klausul i sin kontrakt, som ville betyde, at hans løn blev reduceret, såfremt klubben ikke kvalificerede sig til Champions League. Det er ellers tilfældet for en lang række af klubbens nuværende spillere.

Sterling indbringer 2,6 millioner kroner om ugen hos The Blues, og det er en gage, man gerne vil være fri for. Aftalen løber for de kommende tre år.

Chelsea har ikke været i Champions League siden 2022/23-sæsonen, og andre spillere i klubben har klausuler, der betyder, at de går ned i løn, hvis kvalifikationen til Europas fornemmeste klubturnering glipper.

Læs også: Southgate lander nyt job efter England-exit

Sterling skulle efter sigende ikke være indstillet på et skifte til Saudi-Arabien, da han i stedet foretrækker at blive i Premier League, hvor Champions League-klub har meldt sig på banen.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce