Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Skrækdebut til Dele Alli

Af Mikkel Wittorff Hollmann
16.03.2025 Kl. 15:27

Dele Alli fik lørdag aften debut for sin nye klub, Como.

Her blev den tidligere Tottenham-profil indskiftet efter 81 minutters spil i mødet med AC Milan på San Siro.

På det tidspunkt var stillingen 2-1 til hjemmeholdet, og derfor blev Dele Alli formentlig skiftet ind i et forsøg på at vende kampen på hovedet.

Men sådan gik det ikke.

Tværtimod fik den 28-årige englænder en regulær skrækdebut.

For efter omtrent ti minutter på banen, måtte Dele Alli forlade den igen. Her fik han således et direkte rødt kort, skriver BBC Sport.

Ydermere formåede Como ikke at vende resultatet, og de måtte derfor rejse fra Milano uden point.

Dele Alli skiftede til Como på en fri transfer denne sommer. Han startede karrieren i MK Dons, hvorefter han tog turen til Tottenham. Dernæst skiftede han transferfrit til Everton, hvor han undervejs blev udlejet til tyrkiske Besiktas.

I sæsonen 2016/17, da Dele Alli repræsenterede Tottenham, spillede han 37 kampe i Premier League med imponerende 18 mål i syv assists til følge.

Læs også: Real Madrid går all-in på Arsenal-stjerne

Como, der trænes af Cesc Fabregas, er i skrivende stund at finde på Serie A’s 13. plads.

Den næste kamp, der venter dem, er et møde med Empoli på eget græs.

Det er Inter, der fører Serie A. Milano-mandskabet har således hentet 61 point efter de første 28 kampe. Det er ét point mere end Napoli, der indtager rækkens andenplads.

Seneste nyt

Annonce

Annonce