Slår bremsen i: Chelsea blokerer exit
Chelsea blokerer angiveligt for Axel Disasis skifte til Aston Villa.
Forsvarsspilleren, der er ude i kulden hos The Blues, nåede ellers til enighed med Birminghamklubben om de personlige betingelser i en aftale tidligere på ugen.
LÆS OGSÅ: Andreas Christensen har fremtiden på plads
Det er kun blevet til fire kampe fra start i denne Premier League-sæson for Disasi under Enzo Marescas ledelse, og den 26-årige franskmand vil gerne opnå mere regelmæssig spilletid med et skifte væk fra Stamford Bridge.
Til trods for interesse fra Wolves, menes det at Villa Park er hans foretrukne destination.
En stor portion skadet har efterladt Villa-boss Unai Emery særdeles tyndt besat på midtstopperpositionen, og det betyder, at Disasi vil befinde sig i en gunstig position med et skifte.
Men nu skriver den store franske sportsavis L’Equipe, at Chelsea-ledelsen har slået bremsen i og nu blokerer for en exit.
I meldingen fremgår det, at forhandlingerne ikke skrider frem, og det har skabt bekymring blandt de ledende skikkelser på Villa Park.
Det ventes, at Aston Villa ønsker at tilknytte Disasi på en lejeaftale sæsonen ud, ligesom klubben også er interesseret i holdkammeraten João Félix og PSG-stjernen Marco Asensio ifølge en udmelding fra klubbens fodbolddirektør, Monchi, tidligere fredag.
Det lader derfor til at blive en hektisk afslutning på transfervinduet for både Aston Villa og Chelsea.
Mens Villa ventes at ville tilføje spillere til sin trup, er det modsatte tilfældet for Chelsea, hvor Maresca gerne vil skille sig af med noget af dødvandet.
Foruden Disasi, kan spillere som Ben Chilwell, Kiernan Dewsbury-Hall, Christopher Nkunku og Carney Chukwuemeka også være på vej væk, efter at de har fået begrænsede muligheder i indeværende sæson.