Slot chokerer: Stjerneangriber smides ud af Liverpool
Liverpool-cheftræner Arne Slot har besluttet sig for, at han vil tillade Diogo Jota at forlade klubben til sommer.
Angriberen passer ikke ind i de langsigtede fremtidsplaner på Anfield, forlyder det i en ny melding fra mediet Football Insider.
LÆS OGSÅ: Ny melding: Real Madrid vil hente to Liverpool-stjerner
The Reds har gang i en fremragende debutsæson under Arne Slots ledelse. Hollænderen har ført klubben frem til en topplacering i Premier League med syv point ned til Arsenal på andenpladsen.
På det seneste er der dog sket et mindre dyk i niveauet hos klubben, som røg ud af FA Cuppen efter et chokerende 1-0-nederlag til Plymouth Argyle, inden det blev til 2-2 mod Everton i Merseyside Derby.
Ganske uoverbevisende var det også, da Wolves blev nedlagt med 2-1 i Premier League kamp i søndags i en kamp, hvor Jota fik 64 minutter på banen.
Jota har været plaget af skader under sin tid hos Liverpool, og det er blot blevet til 693 minutters fodbold i Premier League, siden Arne Slot kom til klubben.
Ifølge Football Insider er Arne Slot klar til at vinke farvel til Jota, som han har bidraget med fem mål og to oplæg i sine 15 Premier League-kampe i denne sæson.
Liverpool har været kædet sammen med Newcastles Alexander Isak, men klubben kan få svært ved at lokke ham væk fra The Magpies.