Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Southgate træffer stor beslutning

Af Morten Jørgensen
11.10.2024 Kl. 13:22

Gareth Southgate har på bagkant af jobbet som engelsk landstræner truffet en stor beslutning. 

Den 54-årige englænder ønsker nemlig at tage en pause fra topfodbold og vil derfor holde mindst et års pause. 

Læs også: Premier League-manager bliver fyret

– Jeg vil ikke træne det næste år. Det er jeg helt sikker på. Jeg har brug for at give mig selv tid til at træffe gode beslutninger, siger Southgate ifølge BBC

– Når man forlader et stort job, skal man give sin krop og sind tid. Jeg nyder livet, så der er ikke noget hastværk. 

I et stykke tid er Southgate ellers blevet nævnt som en mulig afløser for Erik ten Hag i Manchester United. Det vil dog ikke komme på tale før til næste sæson. 

– Jeg er heldig, at der er mange forskellige muligheder, som præsenterer sig. Den forretningsmæssige side af fodbold er virkelig interessant. 

– Jeg er blevet inviteret til at tale på Havard, og der er mange spændende livserfaringer. Jeg er 54 år, og jeg vil nyde livet og være virkelig motiveret i de næste 10-15 år af mit liv. 

– Det vigtigste er at give mig selv god tid til at træffe gode beslutninger, siger Southgate.

Samtidig fortæller han også, at han ikke vil være landstræner for et andet land i fremtiden. I stedet vil han have øjnene rettet mod klubfodbold.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce