Spanier på lang Liverpool-liste
Liverpool har meldt sig ind i kampen om Miguel Gutierrez, der også siges at have interesse fra Real Madrid og Manchester United.
Det skriver Football Insider.
Den 23-årige venstreback har en frikøbsklausul på omkring 260 millioner kroner, men det vurderes, at Liverpool måske kan slippe afsted med at betale lidt mindre.
Bedst chancer for at hente Gutierrez står Real Madrid dog med. Da de i 2022 solgte spanieren fik de en tilbagekøbsklausul på 60 millioner kroner med i aftalen.
Dermed kan backens fremtid meget vel blive op til ham selv, og Girona vil altså formentlig gerne se ham vælge noget andet end Real Madrid.
Gutierrez har været Gironas førstevalg siden skiftet. Han er oppe på 105 La Liga-kampe. Han har været involveret i 14 mål siden sommeren 2023.
Om Real Madrid overhovedet vil gå efter Gutierrez er dog tvivlsomt. Davies virker nemlig til at være den klare førsteprioritet, ikke blot hos Los Blancos, men også United og Liverpool. Canadieren har kontraktudløb med Bayern München til sommer og kan således hentes gratis.
Ifølge Football Insider overvejer Liverpool en lang række navne som potentiel konkurrence til 30-årige Andy Robertson. De inkluderer også Milos Kerkez, Antonee Robinson og Alvaro Carreras.
Kerkez skulle koste over 400 millioner kroner at hente hos Bournemouth. Også Arsenal, United, Chelsea og Tottenham har øje på den unge ungarer.
Læs også: Liverpool følger to angribere