Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spansk succes: Solgte profiler scorede for ny klub

Af Mikkel Wittorff Hollmann
16.09.2024 Kl. 06:24

Conor Gallagher og Julian Alvarez har det tilfælles, at de begge har skiftet Premier League ud med La Liga denne sommer.

Begge er de skiftet til Atlético Madrid, men mens Conor Gallagher skiftede fra Chelsea, skiftede Julian Alvarez fra Manchester City.

Nu har de også det tilfælles, at de begge scorede deres første Atlético Madrid-mål imod Valencia.

For søndag aften var de begge i kamp på deres nye hjemmebane – og det blev nok en kamp, de begge vil huske i et stykke tid.

Læs også: Ikke de bedste på bolden: Arteta i alternativ hyldest

Her lykkedes det nemlig først Conor Gallagher at score sit første mål for sin nye klub, da han på et oplæg fra argentinske Rodrigo de Paul kunne bringe hovedstadsklubben foran med 1-0 efter 39 minutters spil.

Senere kunne Julian Alvarez så kopiere bedriften, da han i overtiden scorede til slutresultatet 3-0.

Læs også: Han vil overveje jobbet som dansk landstræner

Hovedstadsklubben og de to nye Premier League-forstærkninger gjorde dermed bekymringerne endnu større i Valencia, der kun har fået ét point i de første fem La Liga-kampe. De er dermed placeret sidst i den bedste spanske række.

Kampen i går var Conor Gallaghers tredje optræden for Atlético Madrid. Det var dog den første, hvor han fik fuld spilletid.

Julian Alvarez har derimod fået spilletid i alle fire La Liga-kampe i denne sæson for Atlético Madrid. Han har – modsat Gallagher – fortsat til gode at spille fuld tid for Diego Simeones mandskab.

I midtugen skal Atlético Madrid i aktion igen. Denne gang i Champions League, hvor de brager sammen med RB Leipzig.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce