Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spår lille chance for Salah-forlængelse

Af Mikkel Wittorff Hollmann
04.10.2024 Kl. 06:17

Liverpool er godt kørende.

Holdet har fået en sæsonstart uden de store vanskeligheder under deres nye manager, hollandske Arne Slot.

Men selvom sæsonstart har budt på gode resultater, ulmer uroen alligevel under overfladen i Liverpool.

Særligt fordi tre af holdets absolut største profiler har uafklarede kontraktsituationer.

Læs også: Chokmelding: Guardiola har valgt sin næste destination

Mohamed Salah, Virgil van Dijk og Trent Alexander-Arnold har alle kontraktudløb efter sæsonen, og det er i den grad noget, der bliver talt om.

Det fortæller Niels Christian Frederiksen, kommentator på Viaplay, der til Viaplay Sport News deler en anekdote fra sin tur til England i midtugen, hvor han kommenterede Liverpools Champions League-møde med Bologna.

– En af de her folk, vi snakkede med, af de her nære kilder til Liverpool, han mente faktisk, at der måske kun var 30% chance for, at Mohammed Salah forlænger.

– Væsentlig større chance for, at van Dijk gør det, og så var snakken også på, at Trent Alexander-Arnold føler sig besnæret af de følere, han har fået fra Real Madrid, siger Niels Christian Frederiksen til Viaplay.

Dermed altså angiveligt tre ret forskellige prognoser for de tre stjerner, der til trods for en uafklaret kontraktsituation, fortsætter med at levere på banen.

Læs også: Slot afslører: Har kun foretaget én ændring fra Klopp-tiden

Her satte Mohamed Salah således rekord i midtugens Champions League-kamp.

I weekenden møder Liverpool Crystal Palace i Premier League.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce