Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spekulerer i Rashford-exit: Folk vil nok slukke telefonen nu

Af Christian Frese
03.09.2024 Kl. 15:32

Det er efterhånden mere end otte år siden, at en ung Marcus Rashford med fem mål og to oplæg i sine første 11 kampe tog Premier League med storm.

Nu 263 ligakampe senere er den i dag 26-årige englænder fortsat ikke den stjerne, som han tegnede sig til at blive. Han spiller fortsat i Manchester United, men det burde han måske ikke – i hvert fald hvis det står til den tidligere United-profil Nicky Butt.

Et klubskifte kan bane vejen for forløsning af det potentiale, som Butt mener, at Rashford endnu besidder.

– Jeg ved det ikke (hvad der er sket, red.), og det er faktisk ærgerligt at se, eftersom jeg har kendt Marcus, siden han var otte-ni år, og han har altid været den, som du havde håbet på. Jeg tror, og folk vil nok slukke telefonen nu, men jeg tror, at han stadig har talentet til at blive en af de bedste spillere i verden, siger Butt til talkSPORT og fortsætter:

– Han har bare ikke klikket i de seneste år i Manchester United. Du siger altid, at han kommer til at gøre det. Han kommer til at gøre det, men det ser ud til, at det kan være tid til en forandring for ham.

Jadon Sancho har allerede forladt United, og klubben forklarer nu hvorfor.

Rashford er oppe på 83 Premier League-mål, men har endnu ikke scoret mere end 17 i samme sæson. I 2021/2022 var han helt nede på fire, blandt andet takket være en skulderskade der holdt ham ude i sæsonens første to måneder.

I 2022/2023 virkede han på vej tilbage i topform med 22 målinvolveringer, før hans produktion atter tog et stort dyk i sidste sæson, hvor det bare blev til syv mål og to oplæg i 33 kampe.

Rashford, som har kontrakt helt til 2028, har ikke bidraget med mål eller assists i sæsonens første fire kampe.

Mediet The Athletic storroser Uniteds transfervidue.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce