To spillere overgår Haaland: Her er den mest værdifulde spiller i verden
Erling Haaland har scoret 51 mål i sin første sæson for Manchester City indtil videre, heriblandt 35 kasser i Premier League.
Det har gjort ham til den mest scorende spiller i en enkelt Premier League-sæson nogensinde.
Derudover kan han også være på vej mod The Treble med Manchester City, der fortsat kæmper for guld i Premier League, Champions League og FA Cuppen.
LÆS OGSÅ: Liverpool er favoritter til at hente Serie A-stjerne
På trods af det, så er der to spillere, der er mere værd end nordmanden ifølge nyeste data fra CIES Football Observatory.
De har brugt en statistik model til at udregne værdien af hver enkelt spiller i et scenarie, hvor en kontrakt på tre år er en realitet.
På toppen af listen finder man Kylian Mbappé fra Paris Saint-Germain efterfulgt af Real Madrids Vinicius Junior. De to må dele prisen som den mest værdifulde spiller i verden.
Begge spillere vurderes til at være mere end 1,8 milliarder kroner værd, mens Haaland, der er på tredjepladsen, er mere end 1,5 milliarder kroner værd.
Herefter følger fra Premier League Bukayo Saka fra Arsenal og Manchester Citys Phil Foden, der har en værdi, der ligger nord for 1,1 milliarder kroner.
I alt er syv spillere fra Premier League mere end 750 millioner kroner ifølge CIES Football Observatory: Haaland, Foden, Saka, Gabriel Martinelli, Julian Álvarez, Rodri og Marcus Rashford.
LÆS OGSÅ: – Det sætter spørgsmålstegn ved Erik ten Hag
LÆS OGSÅ: Medie: Forlader Chelsea efter 15 år