Sporting bekræfter kæmpe Chelsea-handel
Chelsea henter to stortalenter i Sporting.
Det bekræfter den portugisiske klub sent onsdag aften.
Det drejer sig om 17-årige Geovany Quenda og 20-årige Dario Essugo.
Førstnævnte, Geovany Quenda, er trods sin unge alder fast mand for Sporting.
Sidstnævnte, Dario Essugo, er i denne sæson udlejet til Las Palmas i La Liga, hvor han gør det helt forrygende.
Dario Essugo skifter til Chelsea denne sommer, mens Geovany Quenda kommer til London et år senere, nemlig i sommeren 2026.
Der er tale om to kæmpe handler, der samlet koster Chelsea et beløb, der svarer til 558 millioner kroner.
Geovany Quenda har i denne sæson spillet hele 26 kampe i den bedste portugisiske række for Sporting, mens han er noteret for 10 kampe i Champions League.
Dario Essugo har været forrygende for Las Palmas. Her har han spillet 17 kampe i årets La Liga med et enkelt mål til følge.
Her kan du læse mere om Dario Essugo.
Læs også: Christian Eriksen fremhæver Mikkel Damsgaard
Chelsea skal i aktion igen den 3. april. Her er det Tottenham, der er modstanderen, når Ange Postecoglous mandskab lægger vejen forbi Stamford Bridge.
Forud for det opgør er The Blues at finde på Premier Leagues fjerdeplads, mens Tottenham er placeret helt nede som nummer 14 i tabellen.