Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Sporting-profil kan følge med Amorim til United

Af Morten Jørgensen
06.11.2024 Kl. 15:12

Manchester United og Rúben Amorim lader til at have planer om at hente en spiller i Sporting. 

Det er lokalavisen Manchester Evening News, som kan rapportere, at den engelske storklub lige nu følger Geovany Quenda tæt. 

Læs også: Nu reagerer Højlund på Amorims ansættelse

Den 17-årige portugiser har fået sit gennembrud for Sporting i denne sæson, og senest startede han inde mod Manchester City. 

Helt siden starten af sæsonen har Manchester United holdt øje med stortalentet, som Rúben Amorim allerede kender godt. 

Det er således Manchester Uniteds kommende cheftræner, som gav ham debut tilbage i august. 

Quenda, som egentlig er kantspiller, er primært blevet brugt som wingback i højre side. Han har spillet 17 kampe indtil videre i sæsonen for Sporting. Her er det blevet til to mål og to assists. 

Han har også allerede skrevet historie i Sporting, hvor han slog Cristiano Ronaldos rekord som den yngste ligamålscorer. Han er desuden også klubbens yngste spiller til at starte i en Champions League-kamp. 

Den unge portugiser, som allerede har spillet U21-landskampe, har kontrakt med Sporting til sommeren 2027. Han bliver formentlig ikke billig for Manchester United at købe. 

Også flere andre engelske klubber er blevet meldt interesserede i Quenda, som er først i Guinea-Bissau. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce