Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Spurs vil give stjerne stor besked

Af Christian Frese
04.11.2024 Kl. 14:28

Tottenham vil udnytte en option i Son Heung-mins kontrakt, der holder sydkoreaneren yderligere et år i det nordlige London.

Det skriver The Telegraph.

Den 32-åriges nuværende aftale udløber til sommer, men det ser altså ikke ud til, at andre klubber får muligheden for at komme til fadet til januar. Son forlængede med fire år tilbage i 2021.

Ifølge det store engelske medie mangler Spurs endnu at informere kaptajnen om beslutningen, men at denne skulle være taget.

Forlængelsen vil betyde, at Son kommer op på mindst 11 år i Tottenham. I 2015 ankom han fra Bayer Leverkusen for små 200 millioner. En handel, der har vist sig at være god for englænderne.

Af de nuværende Premier League-spillere er det kun Mohamed Salah og Jamie Vardy, der har scoret flere gange end Son, som i oktober rundede 250 målinvolveringer for Tottenham. I alt har han nettet 165 gange, de 123 i Premier League.

Trods den store personlige succes har den rutinerede offensivspiller endnu ikke vundet et trofæ i Tottenham.

– Jeg er fuldt fokuseret på dette år og vil bare gerne vinde noget, som alle i klubben, spillerne og alle omkring, fortjener. Det er det, jeg arbejder for, sagde Son ved sæsonstart.

Tottenham, som søndag slog Aston Villa, ligger nummer syv i Premier League. De er fortsat med i begge pokalturneringer samt Europa League.

Læs også: 10 stjernespillere med udløb til sommer

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce