Steven Gerrard fortryder én ting ved Liverpool-exit
Efter 17 år i samme klub, forlod Steven Gerrard i januar 2015 Liverpool til fordel for LA Galaxy.
Han havde en forrygende karriere hos Liverpool, hvor han vandt FA Cuppen to gange og Champions League-trofæet en enkelt gang.
I et nyt interview med The Anfield Wrap fortæller den pensionerede midtbanespiller, at han var utilfreds med spilletiden under Brendan Rodgers' ledelse.
– Under Brendans ledelse på det tidspunkt, fik jeg at vide, at jeg ville få mindre og mindre spilletid.
Liverpool-legenden fortryder én ting ved sit exit fra klubben. At han ikke skrev under på en forlængelse, så han kunne samarbejde med Jürgen Klopp, der afløste Brendan Rodgers.
– Jeg var knust. Jeg traf beslutningen om ikke at skrive under på en et-årig forlængelse for at komme til UA, mens hvis jeg havde forlænget, ville jeg have spillet seks måneder under Jürgen Klopp.
– Hvis jeg i bakspejlet havde vist, hvad der ventede, så ville jeg 100 procent have skrevet under på forlængelsen på ét år, og jeg ville gerne bytte fire-fem måneder med Brendan for at få seks måneder under Klopp. Det er helt sikkert, siger Gerrard til The Anfield Wrap.
Gerrard trak sig tilbage fra professionel fodbold i november 2016 efter blot 34 kampe for LA Galaxy.
TOPHISTORIER LIGE NU
1. To år efter United: Nu har Solskjær fået nyt job
2. Nu er det slut: Højbjerg-aftale er udløbet
3. Haaland når vild milepæl: Så rig er han