Stjerne på vej til Liverpool: Nu reagerer han med tre ord
Premier League-duksene fra Liverpool har fundet erstatningen for en aldrende Andy Robertson på venstreback.
Nu sender spilleren, der med stor sandsynlighed kan havne på Anfield i næste sæson, en klar besked.
Liverpool ser ud til at sikre sig den talentfulde ungarske venstreback Milos Kerkez fra Bournemouth i det kommende transfervindue.
Den 21-årige landsholdsspiller har imponeret i Premier League for formstærke Bournemouth og passer perfekt ind i Liverpools fremtidsplaner.
Selvom Kerkez har en lang kontrakt med The Cherries, der løber frem til sommeren 2028, så er Merseyside-klubben optimistiske i forhold til at sikre sig profilen. Ifølge The Times koster han i omegnen af 400 millioner kroner.
Milos Kerkez vil tilføre Liverpools defensiv både kvalitet og ungdommelig energi, mens han vil erstatte Andy Robertson, der efterhånden er blevet 31 år. Derudover er Kostas Tsimikas med stor sandsynlighed først i rækken til at blive solgt denne sommer.
Nu sender Bournemouth-profilen en besked på Instagram.
– Jeg er uforlignelig, skriver Milos Kerkez således i sin Instagram-story.
De tre ord kan både tolkes som en besked til Liverpool – eller enhver anden klub, der viser interesse for Bournemouth-stjernen forud for sommerens transfervindue.
Instagram-beskeden er desuden skrev blot et døgn efter, at Andy Robertson scorede et selvmål for The Reds i forbindelse med deres 2-1-sejr mod West Ham.
Samtidigt forlyder det nu, at det snart bliver officielt, at Virgil van Dijk forlænger med Liverpool.