Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerne stopper karrieren

Af Morten Jørgensen
04.04.2025 Kl. 17:58

Det er nu blevet meldt ud, at en tysk stjerne stopper karrieren efter denne sæson. 

Annonce

Mats Hummels har på sin Instagram-profil i en meget kort besked annonceret, at han efter denne sæson stopper sin aktive fodboldkarriere.

– Slutningen. Sikke en rejse. Tak, skriver Mats Hummels på sin Instagram-profil, hvor han samtidig også har lagt en video op. 

Den 36-årige forsvarsspiller har i årevis været en stor stjerne og en af verdens bedste forsvarsspillere gennem en årrække. 

Han startede sin karriere hos Bayer München, hvor han dog kæmpede med at slå igennem, hvorfor han blev udlejet til Dortmund. 

Efter halvanden sæson på leje hos rivalerne endte Dortmund med at købe ham, og her tilbragte han de efterfølgende syv år med kæmpe succes.

Mats Hummels vendte i sommeren 2016 tilbage til Bayern München og spillede tre sæsoner der, inden han igen tog til Dortmund. 

Efter yderligere fem sæsoner i Dortmund stoppede han efter den seneste sæson hos tyskerne, inden han i september underskrev en kort kontrakt med AS Roma. 

Hos den italienske storklub har han ikke spillet nogen kæmpe rolle, og efter denne sæson har han altså nu valgt at indstille karrieren. 

Undervejs har han blandt andet vundet seks tyske mesterskaber og VM med Tyskland, hvor han har opnået 78 landskampe. 

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce