Stjerneangriber på vej til Arsenal: Nu reagerer Mikel Arteta
Følg transfervinduet LIVE. KLIK HER.
Arsenal leder med lys og lygte efter en ny angriber, der kan aflaste tyske Kai Havertz og give Mikel Arteta mere bredde i den offensive linje.
Så sent som i går bød de på én af Premier Leagues skarpeste angribere, men buddet blev afvist. Det får dog ikke The Gunners til at ryste i bukserne – de er nemlig klar til at byde igen. Sådan lyder det ifølge det troværdige engelske medie BBC.
Arsenal er svækket i deres angreb, hvor de mangler flere profiler. Særligt fraværet af Bukayo Saka og Gabriel Jesus har fået London-klubben til at agere på transfermarkedet.
LÆS OGSÅ: Chido Obi-Martin trækker overskrifter
Således skulle Arsenal, ifølge den normalt velinformerede transferjournalist Fabrizio Romano, have budt 60 millioner pund, svarende til 535 millioner kroner for en Aston Villa-angriberen Ollie Watkins.
Arsenal har på rygtebasis været kædet sammen med angribere som Benjamin Sesko, Dusan Vlahovic og Victor Osimhen i januar, men det virker til at kikkerten sigter mod Ollie Watkins.
Den 29-årige angriber kan dog fortsat være på vej til den engelske hovedstad. Angiveligt pønser Mikel Arteta nemlig på, at sende et nyt bud.
– Jeg kan ikke udtale mig om det. Vi har en fantastisk klub med dedikerede ansatte, der altid arbejder på at forbedre klubben. Lad os se, hvad der sker, fortalte Mikel Arteta på pressemødet efter Champions League-kampen onsdag aften.
Arsenal vandt desuden 2-1 på udebane over spanske Girona, hvorfor The Gunners er klar til videre avancement i den prestigefyldte turnering.
LÆS OGSÅ: Katastrofalt: Den dårligste debut i Champions League-historien?
Arsenal skal spille mod Feyenoord, Juventus, AC Milan eller PSV. Mens Ollie Watkins’ Aston Villa skal op imod Sporting, Club Brugge, Atalanta eller Borussia Dortmund.
Hvis Ollie Watkins da spiller for The Villans til den tid.
Øverst i artiklen kan du se samtlige højdepunkter fra Arsenals seneste sejr i Premier League over Wolverhampton på Molineux.