Stjerneangriber skifter klub
Sommerens transfervindue kommer formentlig til at byde på et rigtig stort skifte for en decideret stjerneangriber, som kan købes fri.
Det er det tyske medie Bild, som kan rapportere, at det er meget usandsynligt, at RB Leipzig også råder over Benjamin Sesko i næste sæson.
Den 21-årige angriber har en frikøbsklausul, der lige nu lyder på 522 millioner kroner, men den kan meget vel stige til 597 millioner kroner inden sommerens transfervindue.
Dermed er der heller ikke noget, som RB Leipzig kan gøre, hvis der er en klub, der indløser frikøbsklausulen.
Sloveneren, der scorer masser af mål i den tyske klub, siges at være klar til at tage det næste skridt i sin karriere, selvom han stadig er ustabil i sine præstationer.
Han er efter sigende på blokken i nogle af de største klubber i Europa. Både Arsenal, AC Milan, Bayern München og Manchester United siges at være ude efter ham.
Meldingen går dog på, at han ikke ønsker at skifte til Bayern München, hvor han vil blive backup for Harry Kane, og det er godt nyt for de engelske klubber.
Især Arsenal kan tænkes at være interessant for den unge slovener med det hårde spark. The Gunners er på jagt efter en ny frontløber, og klubben får næppe fingrene i Alexander Isak, som bliver for dyr.
Benjamin Sesko kan være et billigere alternativ, og alt tyder altså på, at den slovenske stjerneangriber skifter klub til sommer.
I videoen øverst i artiklen kan du se Benjamin Sesko score et af sine 17 mål i denne sæson.