Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjerner sender stikpille til træner

Af Morten Jørgensen
19.11.2024 Kl. 16:00
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Der er et par engelske landsholdsspillere, som nu har sendt en stikpille til Gareth Southgate. 

Efter sommerens EM-slutrunde takkede han af som engelsk landstræner, hvorefter Lee Carsley tog midlertidigt over. 

Nu er Carsleys periode som vikar overstået, og Thomas Tuchel tager snart over. I forbindelse med Carsleys sidste kamp på sidelinjen fik Southgate sendt et par stikpiller i sin retning. 

Både Jude Bellingham og Jack Grealish har således sendt spydige beskeder afsted, som er svære at misforstå. 

– Sikke en fyr og landstræner. En legende. Tak for at bringe mig tilbage til at kunne nyde det som engelsk landsholdsspiller, skriver Grealish. 

Han blev vraget til sommerens EM-slutrunde, men under Carsley har han fået masser af spilletid. 

Læs også: Kasper Dolberg i vildt skifte til Premier League?

– Stort tak til Lee og hans stab for deres arbejde de seneste samlinger. Jeg fik mit smil tilbage i en England-trøje. Jeg er meget taknemmelig, lyder det fra Jude Bellingham ifølge The Telegraph

Bellingham var under Southgate en stor profil på landsholdet, men han var tilsyneladende ikke helt tilfreds. 

Carsley førte England til oprykning fra Nations League B. Han vender nu tilbage til jobbet som U21-landstræner. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce