Stjernespiller får skrækkelig debut
Manchester City købte på transfervinduets sidste dag en ny stjernespiller, og han fik lørdag debut i FA Cuppens fjerde runde.
Leyon Orient var modstanderen på udebane, og det lignede på papiret en meget overkommelig opgave for Pep Guardiolas tropper, selvom et hav af reserverne fik chancen fra start.
Der var også fundet plads til Nico Gonzalez på den centrale midtbane, og den spanske midtbanespiller fik en debut, som han ikke ønsker at huske tilbage på.
Efter et kvarters spil var det således ham, der smed bolden væk, som førte til Leyton Orients meget overraskende føringsmål.
Bare fem minutter senere var den så gal igen med den spanske stjernespiller, som er blevet købt for 450 millioner kroner i FC Porto.
Han gik i græsset med en skade, og han var ikke i stand til at fortsætte med at spille opgøret. Derfor måtte han lade sig udskifte til fordel for Bernardo Silva.
Der kan man da tale om en skrækkelig debut for den spanske midtbanespiller, og det gav minder om den debut, som Abdukodir Khusanov for et par uger siden fik mod Chelsea.
Her er de største transfers i Premier League
Her lagde den unge forsvarsspiller ud med at forære et mål til Chelsea, mens han også ragede et gult kort til sig. Endelig blev han udskiftet til fordel for John Stones i pausen.
Manchester City endte med at vinde kampen mod Chelsea, og det blev også til en sejr mod Leyton Orient.