Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stjernespiller forlader Dortmund

Af Morten Jørgensen
04.03.2025 Kl. 14:30

Når sommerens transfervindue melder sig, forventer Dortmund at miste en af klubbens største stjerne, skriver Sky Germany

Den tyske storklub har ifølge mediet accepteret, at Jamie Gittens kan forlade klubben efter denne sæson. 

Dortmund kan også være efterladt i en skidt forhandlingsposition, for lige nu ser klubben ikke ud til at kvalificere sig til Champions League næste sæson. Går det helt galt, kan det endda ende helt uden europæisk fodbold. 

Tidligere havde Dortmund håbet på at få omtrent 750 millioner kroner for den engelske kantspiller, men det synes ikke længere realistisk. 

I stedet lyder en pris på 450 millioner langt mere realistisk for den 20-årige englænder med den enorme fart. 

Meldingerne går på, at Jamie Gittens drømmer om at skifte til Premier League, men indtil videre har der ikke været konkret interesse for ham. 

Tottenham, Arsenal og Chelsea er tidligere blevet meldt interesseret, og det samme har Bayern München. 

Læs også: Kasper Hjulmand bekræfter spændende tilbud

Hvor Jamie Gittens ender er altså helt og aldeles uklart, men han synes at kunne få lov til at forlade Bundesliga-storklubben. 

Han har i denne sæson spillet 36 kampe, hvor det er blevet til 11 mål og tre assists, men efter en god start på sæsonen er gassen gået af ballonen hos det unge talent.   

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce