Stjernespiller vil væk fra Manchester City til sommer
I søndags hentede Manchester City en vigtig sejr.
Her trak Pep Guardiolas mandskab således det længste strå i FA Cup-mødet med Bournemouth på Vitality Stadium.
Som følge af en svær sæson, er FA Cup-titlen den eneste, Manchester City kan gøre sig forhåbninger om at vinde i denne sæson, og derfor var kvartfinale-sejren yderst vigtig.
Nu venter så Nottingham Forest i semifinalen. Nuno Espirito Santos mandskab vandt tirsdag aften over Manchester United i Premier League.
Måske er årets FA Cup også Bernardo Silvas sidste mulighed for at løfte endnu et trofæ i en Manchester City-trøje.
For portugiseren, der har været en stor profil for The Citizens siden ankomsten fra Monaco i 2017, vil væk fra klubben til sommer for i stedet at prøve kræfter med en anden liga end Premier League, skriver Football Insider.
Tidligere har Football Insider fortalt, at Bernardo Silva tiltrækker sig interesse fra klubber fra Spanien, Portugal og Saudi-Arabien.
Det kan altså være en af de ligaer, der bliver den næste, Bernardo Silva skal spille i.
Manchester City skal i aktion onsdag aften. Her er det Leicester, der er modstanderen på Etihad Stadium. Fire dage senere skal Pep Guardiolas mandskab igen i aktion, når de tager den korte tur til Old Trafford hvor lokalrivalerne fra Manchester United venter.