Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor afsløring: Liverpool klar til at byde på stjernespiller

Af Alexander Walther Petersen
05.03.2025 Kl. 09:28

Liverpool leder med lys og lygte efter fremtidens førstevalg på venstrebacken.

Nu skulle Premier League-duksene være klar til at forberede et bud på én af Premier Leagues bedste. Det erfarer CaughOffside.

Liverpool leder efter fremtidens venstreback, der kan snuppe pladsen fra skotske Andy Robertson, der fylder 31 år om under en uge. Desuden er den græske back-up i form af Kostas Tsimikas ikke god nok til at blive førstevalget på positionen.

Derfor skal The Reds på markedet efter en ny venstreback, og her skulle Merseyside-klubben allerede være klar til at sende et bud afsted i retningen af London.

LÆS OGSÅ: Træffer markant beslutning om Michael Oliver

Her huserer Antonee Robinson i Fulham, hvor den amerikanske landsholdsspiller har imponeret i Premier League over længere tid. I indeværende sæson har den lynhurtige back endvidere bidraget med hele ti assists – og det går ikke ubemærket hen.

CaughtOffside erfarer nu, at Liverpool viser den stærkeste interesse i øjeblikket for Fulham-profilen, der også er på blokken hos London-rivalerne fra Chelsea.

Mediet beretter således, at Richard Hughes, der er sportsdirektør i Liverpool, er klar til at byde 35 millioner euro for Robinson. Det svarer til 261 millioner kroner.

Det vil dog sandsynligvis blive markant dyrere at få en aftale i stand, da venstrebacken har været en absolut profil for Marco Silvas mandskab. Derfor vil handlen snarere løbe op i 373 millioner kroner, skriver CaughOffside.

LÆS OGSÅ: Åh nej: Liverpool mangler op til fire spillere – stjerne er tvivlsom

Henter Liverpool to nye ansigter?

Spørgsmålet er blot, om The Reds pønser på at hente endnu en venstreback.

I går lød meldingen fra Fabrizio Romano, at Bournemouth-profilen Milos Kerkez har fået lov til at skifte denne sommer – og han er også på Liverpools radar.

– Milos Kerkez forventes at forlade og prøve et nyt kapitel til sommeren, som jeg har rapporteret i de seneste måneder. Liverpool er blandt klubber, der jagter venstrebacken, der fik Fali Ramadani som ny agent i år, skrev Romano i går på X.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce