Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor chance kan vente for Christian Eriksen

Af Mikkel Wittorff Hollmann
25.04.2025 Kl. 06:19

Sæsonen er bestemt ikke gået som håbet for Manchester United og Christian Eriksen.

Annonce

I Premier League har De Røde Djævle haft det mere end svært, og det har resulteret i, at de lige nu er at finde som nummer 14 i tabellen.

Ydermere har Manchester United forleden skrevet negativ klubhistorie.

Søndag skal Rúben Amorims mandskab så forsøge at pynte på den sløje sæson. Her skal de således en tur til Vitality Stadium, hvor Bournemouth venter.

Andoni Iraolas Bournemouth har vist sig flot frem i indeværende sæson, og de er fortsat med i kampens om de europæiske pladser. Desuden forlyder det, at to af Bournemouths profiler kan være på vej til Liverpool.

Det bliver med andre ord ikke nogen nem opgave for Manchester United søndag eftermiddag. Det bliver dog tilsyneladende en kamp, hvor der kan vente en stor chance for Christian Eriksen.

For den danske landsholdsstjerne kommer til at få en plads i startopstillingen, spår Metro.

I mediets forventede startopstilling til kampen på Vitality Stadium er Eriksen således at finde på Manchester Uniteds midtbane ved siden af Manuel Ugarte. Også Patrick Dorgu og Rasmus Højlund ventes at starte på banen.

Dermed får Christian Eriksen altså formentlig en stor chance for at vise sig frem inden sit kontraktudløb i Manchester United om et par måneder. Det er fortsat uklart, hvor Eriksens karriere fortsætter efter sommer. Et bud kan dog være, at Eriksen vender retur til en af sine tidligere klubber.

Der er kampstart på Vitality Stadium den 27. april klokken 15.00.

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce