Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor lønedgang sender De Bruyne mod exit

Af Christian Frese
13.11.2024 Kl. 13:44

Allerede i maj blev Kevin De Bruyne for første gang sat i forbindelse med San Diego FC, som til nytår træder ind i MLS.

I slutningen af oktober kunne GIVEMESPORT fortælle, at der havde været kontakt mellem parterne, og nu kan selvsamme medie så afsløre, at belgieren har fået fornyet interesse i at skifte til MLS-klubben.

De Bruyne er nemlig blevet fortalt, at han må gevaldigt ned i løn, hvis han ønsker at blive i Manchester City, efter at hans nuværende aftale udløber til sommer. Den 33-årige siges at tjene omkring tre millioner kroner om ugen på den.

Amerikanerne skulle være optismistiske om deres chancer for at hente De Bruyne. Ifølge GIVEMESPORT fører San Diego ræset foran klubber i Saudi Arabien og Manchester Citys søsterklub New York City FC. Tidligere er meldingerne gået på, at midtbanespilleren selv foretrækker USA over Saudi Arabien, selvom han kan få en bedre løn i sidstnævnte.

San Diego har foreløbigt skrevet med Hirving Lozano, Duran Ferree, Jeppe Tverskov, Marcus Ingvartsen, Paddy McNair og Alex Mighten.

De Bruyne har været i Manchester City siden august 2015, da han blev købt som ny rekordsigning fra Wolfsburg. 500-millionermanden har vist sig at være alle pengene værd. Seks Premier League-titler senere er han bredt anset som en af de bedste spillere i ligaen nogensinde.

Læs også: Derfor er City mesterskabsfavorit

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce