Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Stor millionbøde: Premier League straffer Manchester City

Af Jeppe Augustsen
31.07.2024 Kl. 17:39

Manchester City skal punge op.

Premier League har i dag bekræftet, at de engelske mestre skal betale en samlet bøde på £2,09 millioner – svarende til 18,5 millioner kroner.

Men bøden har ingen relevans til de 115 sigtelser, som Manchester City har hængende over hovedet.

I stedet relaterer bøden sig til, at Manchester City har haft forsinkede tidspunkter for kickoff i flere kampe ved både kampstart og efter pause i de seneste to sæsoner.

Manchester City har erkendt, at de har overtrådt reglerne omkring kamptidspunkter.

– Premier League og Manchester City FC har indgået en sanktionsaftale, efter at klubben accepterede, at den har overtrådt Premier League-regel L.33 vedrørende kick-off- og genstartsforpligtelser.

– Regler vedrørende kickoffs er med til at sikre, at tilrettelæggelsen af ​​konkurrencen er sat på den højest mulige professionelle standard og giver sikkerhed for fans og deltagende klubber. Det sikrer også, at udsendelsen af ​​alle 380 ligakampe rundt om i verden holdes til tidsplanen, oplyser Premier League.

I 2022/23-sæsonen var der otte kampe, hvor der var forsinkelse, mens der i sidste sæson var 14 kampe med forsinkelser.

I en opgørelse fremgår det, at forsinkelserne har været mellem et minut og tre minutter.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce