Stor U-vending: Liverpool må ændre planer
Liverpool er på vej mod en stor omstilling netop nu, men nu er der opstået tvivl om et stort skifte.
Mohamed Salah, Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk er tre forskellige sagaer, der har varet ved hele sæsonen, og det har nærmest overskygget, hvad der i stor stil har været en yderst succesfuld sæson.
Inden længe lader der dog til at være en løsning på plads for nogle af stjernerne, men nu er der opstået hovedpiner om andre spillere, og en U-vending lurer i horisonten.
Alexander-Arnold har mere eller mindre allerede sagt farvel til klubben, hvor der venter et skifte til Real Madrid på en fri transfer, mens Salah og Van Dijk ventes at blive i klubben.
Ud over de tre nævnte spillere, er der dog også andre transfersagaer, der er begyndt at spille klubben et puds. Luis Diaz rygtes til Spanien, Darwin Núñez ventes også at forlade klubben, Ibrahima Konaté har endnu ikke skrevet under på en forlængelse.
Til sommer var det planen, at Giorgi Mamardashvili skulle ankomme til klubben efter endt lejemål hos Valencia, hvor han ville blive efterfølger til Alisson i Liverpools mål.
Den georgiske landsholdsmålmand diskede op med pragtfulde præstationer for Georgien ved sommerens EM-slutrunde i Tyskland, men han forblev på leje hos Valencia, efter at The Reds købte ham fri i sommeren 2024.
Men nu skriver Estadio Deportivo, at Liverpools planer muligvis vil blive ændret, da Valencia ønsker at beholde målmanden i endnu en sæson.
Arne Slot har allerede en fremragende målmandsvikar i form af irske Caiomhin Kelleher, men han ventes at forlade klubben i jagten på mere spilletid.
Ifølge Transfermarkt vurderes Mamardashvili til at være 223 millioner kroner værd.
Liverpool møder West Ham i weekenden, når Premier League vender tilbage.
Læs flere nyheder om Liverpool her.