Store Manchester United-problemer før Lyon-kamp
Lige om lidt skal Manchester United spille en af sæsonens vigtigste kampe.
For på torsdag kommer franske Lyon på besøg på Old Trafford til den anden af to kvartfinaler i årets Europa League.
De to holds første møde, der blev spillet i Frankrig i sidste uge, endte 2-2. I den kamp traf Rúben Amorim en beslutning om Rasmus Højlund, som han efterfølgende fik kritik for.
Europa League er Manchester Uniteds eneste tilbageværende mulighed for at triumferende i indeværende sæson. Derfor er det påkrævet, at Rúben Amorims mandskab avancerer til semifinalerne.
Men forud for kampen må Amorim se i øjnene, at De Røde Djævle har massive skadesproblemer.
For hele syv spillere ser ud til at være ukampdygtige til opgøret.
Det skriver Manchester Evening News.
Ifølge lokalavisen drejer det sig om Matthijs de Ligt, Tobias Collyer, Ayden Heaven, Amad Diallo, Lisandro Martinez, Johnny Evans og Joshua Zirkzee.
Sidstnævnte, Joshua Zirkzee, kom til skade i Manchester Uniteds møde med Newcastle i søndags. På bagkant gav Rúben Amorim en opdatering på skaden.
Det tyder altså på, at Rúben Amorim må se i øjnene, at der er en lang række spillere, han ikke kommer til at have til rådighed, når han skal vælge sine 11 startende Manchester United-spillere til torsdagens opgør.
Dog har Amorim forventeligt tre danskere til rådighed. Rasmus Højlund, Christian Eriksen og Patrick Dorgu ventes således alle at være i spil.