Storklub bekræfter trænerfyring
Søndag eftermiddag er en trænerfyring i en af Europas største klubber blevet bekræftet.
Det er dog næppe en fyring, der kommer som den helt store overraskelse, for gennem noget tid er der blevet skrevet om, at det var lige på trapperne.
Det er den italienske storklub Juventus, som har bekræftet, at klubben har fyret Thiago Motta efter en skuffende sæson indtil videre.
Den meget omtalte trænerfyring sker også efter to kampe, hvor Juventus virkelig har fået ørerne i maskinen i den hjemlige liga.
Den 9. marts blev Juventus således ydmyget med hele 4-0 på eget græs mod Atalanta, og en uge senere led Juventus endnu en øretæve. Her var det Fiorentina, der vandt 3-0 mod Den Gamle Dame.
De to nederlag blev for meget for den sportslige ledelse i Juventus, der endte med at fyre Thiago Motta, som kun har stået i spidsen for klubben siden sommeren sidste år.
I skrivende stund indtager Juventus en femteplads i Serie A, hvor klubben er hele 12 point fra Inter på førstepladsen.
TV 2 bekræfter, at man får en ny landsholdsekspert
Derudover er klubben yderst skuffende også ude af Coppa Italia efter et overraskende nederlag mod Empoli, mens PSV Eindhoven sendte italienerne ud af Champions League allerede i 1/16-finalerne.
Juventus har i stedet nu ansat Igor Tudor som cheftræner.