Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub blev snydt for Bellingham

Af Emil Plovgaard
11.05.2024 Kl. 11:38

Jude Bellingham var en meget ombejlet herre forud for sit skifte til Real Madrid i sommeren 2023.

Det var der ikke noget at sige til, for inden da havde han brilleret i stor stil i sin tid i Borussia Dortmund.

Nu kan den tidligere bestyrelsesformand for Bayern München Karl-Heinz Rummenigge fortælle, at den tyske storklub ville have elsket at hente Bellingham.

– Jeg kan kun sige, at Dortmund blev meget glade, da de var sikre på, at Bayern ikke længere havde en chance for at hente ham.

– Han traf en beslutning om at skifte til Madrid meget tidligt, og de bør lykønskes for at have hentet ham. Han scorer, assisterer, løber, kæmper, tilbageerobrer. Han gør alting rigtig godt, lød det tidligere på ugen fra Rummenigge i et interview med Diario AS ifølge Daily Mail.

Afsløring: Her skrev Mbappé under med Real Madrid

Det er værd at huske på, at Bellingham fortsat blot er 20 år, men allerede nu har han opbygget et væld af international erfaring, og i denne sæson kan han vinde Champions League-titlen, når han står over for sin tidligere arbejdsgiver fra Borussia Dortmund i finalen på Wembley 1. juni.

I Real Madrid har Bellingham fået trøje nummer 5, som engang blev båret af legenden Zinedine Zidane.

– Min far bar altid en Real Madrid-trøje i hjemmet med Zidane på ryggen, hvilket er sjovt, for tingene er kommet tilbage i samme kredsløb på en måde.

– Jeg sagde til ham: ‘Hvem er den fyr på din trøje?’, og han svarede altid, at når jeg blev stor, ville vi se ham sammen på YouTube, fortalte Bellingham forud for mødet med Bayern München tidligere på ugen.

Beundringen er tilsyneladende gensidig.

– Han er en utrolig spiller, som gør utrolige ting, lød det nemlig fra franskmanden for nylig.

Læs også: Massiv nedgang: Her er Mbappés løn i Real Madrid

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce