Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub får stor økonomisk straf

Af Morten Jørgensen
21.02.2025 Kl. 21:06

Det lader til, at en engelsk storklub har brudt de økonomiske regler, som UEFA har opstillet, og der venter nu en straf. 

Sådan lyder meldingen fra The Times fredag aften. 

Det er Aston Villa, som forventes at have brudt reglerne for UEFA’s økonomiske regler, der hedder sig, at klubber i europæiske turneringer ikke må bruge mere end 80 procent af deres omsætning på spillerudgifterne. Til næste sæson daler det endda til 70 procent. 

Forventningen er nu, at Aston Villa bliver idømt en straf på adskillige millioner af kroner, og dermed slipper klubben altså uden pointstraf eller lignende. 

Deloitte har tidligere kunne fortælle, at Aston Villa brugte 96 procent af sin omsætning i den forgangne sæson på spillerlønninger. 

Klubben har da også forsøgt at få hævet loftet til 90 procent, men det fik ikke særlig meget støtte og blev derfor ikke til noget. 

I Premier League har der længe været planer om at indføre lignende økonomiske regler, men indtil videre er det blevet udsat. 

Det skyldes blandt andet, at der lige nu kører en stor sag mod Manchester City, som tager en masse tid og kræfter fra. 

Læs også: Mikkel Damsgaard i unik bedrift

Aston Villa har også ønsket, at det over en treårig periode er tilladt at have et større underskud end lige nu. Det blev også afvist. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce