Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub har budt på Jadon Sancho

Af Emil Plovgaard
15.06.2024 Kl. 14:42

Juventus har angiveligt sendt et bud afsted på Manchester Uniteds Jadon Sancho.

Det skriver Tuttomercatoweb.

Juventus har optrappet interessen på det seneste, og nu er det altså kommet så vidt, at man har henvendt sig til De Røde Djævle.

Det forlyder, at Juventus ønsker at tilknytte Jadon Sancho på en lejeaftale, men at man skal bruge hjælp til at dække offensivspillerens løn, som på årsbasis angiveligt lyder på 64 millioner kroner.

Manchester United vil meget gerne af med Sancho, fordi Erik ten Hag ser ud til at forblive på posten, og i den forbindelse har man langet et prisskilt på 40 millioner pund, svarende til 351 millioner kroner, rundt om offensivspillerens hals

Borussia Dortmund vil meget gerne have Sancho retur efter endt lejeaftale, men det forlyder, at tyskerne lurer på endnu en lejeaftale. Det er ikke nødvendigvis en garanti, at United vil stille sig tilfreds med det scenarie.

Blandt andet ønsker United et salg, fordi klubbens transferbudget ellers bliver hæmmet af reglerne om økonomisk fairplay.

Lykkes det ikke at lande en aftale med Dortmund, er der også interesse fra andre bejlere, herunder den italienske storklub Juventus.

Jadon Sancho har kontrakt med United frem til sommeren 2026.

Han skiftede til Manchester United fra netop Borussia Dortmund i sommeren 2021 for 641 millioner kroner.

Viaplay-eksperten Peter Kjær er desuden kommet med et frækt bud på, hvem der kan blive Manchester Uniteds nye manager.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce