Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub har budt på Liverpool-stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
12.08.2024 Kl. 09:20

Liverpool har modtaget et bud på det unge midtbanetalent Bobby Clark. 

Ifølge The Athletic har den østrigske storklub Red Bull Salzburg nu afgivet et bud på den 19-årige englænder. 

Buddet lyder ifølge mediet på 72 millioner kroner, og klubbens nye cheftræner Pep Lijnders er meget opsat på at få Bobby Clark til Østrig. 

Tidligere har Lijnders arbejdet med Clark, da Lijnders var assistent under Jürgen Klopp i Liverpool. 

Der skal dog et højere bud end 72 millioner kroner for at få Liverpool til at sælge teenageren. Lige nu forhandler klubberne derfor videre. 

Liverpool havde oprindeligt tænkt, at Clark skulle udlejes til en klub i The Championship den kommende sæson, men de planer kan Red Bull Salzburgs interesse ændre på. 

Midtbanespilleren har ikke været med på Liverpools træningslejr til USA på grund af en rygskade, men han er begyndt at træne igen.

Clark har været en del af Liverpool siden 2021, hvor han skiftede fra Newcastle. Han er noteret for 12 førsteholdskampe for The Reds. 

Her kan du se kampprogrammet for 1. runde i Premier League, hvor Liverpool starter med en på papiret let modstander. 

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce