Storklub vil lade svinedyr angriber smutte
Randal Kolo Muani har bred interesse fra Premier League.
Og nu er PSG klar til at lade angriberen smutte på en lejeaftale til januar.
Det skriver TBR Football.
Ifølge mediet er både Arsenal, Manchester City, Manchester United og West Ham interesseret.
Den 25-årige franskmand er blot startet to gange i indeværende sæson, hvor han har spillet en større rolle på det franske landshold end på sit klubhold.
Det er ikke første gang dette efterår, at franskmanden er rygtet til England.
Kolo Muani scorede i to af de første tre runder af Ligue 1, men har siden været målløs i PSG, mens han har lavet tre mål og en assist i sine seneste tre landskampe. I den seneste sæson fik han da også bare 13 starter i ligaen for PSG, som desuden snart får Goncalo Ramos tilbage fra en ankelskade.
Det efterlader Kolo Muani i overskud, hvilket har fået flere Premier League-klubber til at undersøge muligheden for at hente ham til januar. Både Arsenal og West Ham har haft svært ved at lave mål på det seneste, mens Joshua Zirkzee har været en skuffelse i United. I City vil Kolo Muani utvivlsomt skulle agere back up for Erling Haaland.
Kolo Muani kostede PSG omkring 700 millioner kroner at hente i Frankfurt i sommeren 2023. Sølle 11 mål har han lavet i sine første 16 måneder i den franske hovedstad.
Læs også: Mystik om Grealish