Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklub ‘ville elske’ at have Højbjerg

Af Emil Plovgaard
10.07.2024 Kl. 15:29

Pierre-Emile Højbjerg sættes i forbindelse med et skifte væk fra Tottenham.

Sommerens EM-slutrunde er overstået for Højbjerg og Danmark, hvor man nåede til ottendedelsfinalen, der blev endestationen efter nederlag til Tyskland.

Nu skal Højbjerg have styr på sin fremtid på klubplan efter en sæson, hvor Ange Postecoglou har set alle andre end hans vej til den centrale midtbane.

Onsdagens udgave af Mundo Deportivo skriver, at Højbjerg fortsat er et aktuelt emne for den spanske storklub Atlético Madrid.

Han er dog ikke længere på toppen af ønskelisten, hvor han overgås af Real Sociedads Mikel Merino, Chelseas Conor Gallagher og Paris Saint-Germains Manuel Ugarte.

Avisen skriver, at Merino kan fungere som defensiv midtbanespiller, omend dette dog ikke er hans naturlige position.

Han er dog stadig et foretrukkent transfermål for Los Rojiblancos, i og med, at hans kontrakt udløber allerede næste sommer.

I samme ombæring lyder det dog, at klubbens cheftræner, Diego Simeone, ville elske at have en spiller som den 28-årige dansker på sit hold.

Men selv hvis det skulle lykkes Atlético at sikre sig Merino, kan man også hente Højbjerg, fordi han har så stor en stjerne hos Simeone, lyder det.

Ligesom Merino har danskeren også blot et enkelt år tilbage af sin kontrakt hos Tottenham, der aktivt forsøger at afskibe ham denne sommer.

Tottenham har desuden sin fjerde signing på plads denne sommer.

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce