Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Storklubber flokkes om "Englands bedste unge spiller siden Bellingham"

Af Christian Frese
12.09.2024 Kl. 09:49

I maj forlød det, at Manchester United var klar med et tilbud til den dengang kun 16-årige Chris Rigg. Og i sidste uge var det så Real Madrid og Dortmund, der blev kædet sammen med den unge Sunderland-spiller.

Her stopper interessen for teenageren tilmed ikke. For ifølge Give Me Sport har også både Liverpool, Chelsea og Manchester City scouts på plads, når nu 17-årige Rigg spiller Championship-kampe.

Det er naturligvis ikke uden grund, at storklubberne bruger tid på at følge Rigg. Af to scouts, som beskrives at arbejde for europæiske topklubber, er han blevet beskrevet som den bedste unge engelske spiller siden Jude Bellingham. Det skrev HITC tidligere på ugen.

Efter debuten i september 2023, hvor han scorede efter blot 13 minutter på banen, har Rigg samlet 25 Championship-kampe sammen. I denne sæson er han startet i de seneste tre kampe, som Sunderland alle har vundet.

Rigg er desuden nu en del af Englands U18-landshold. Tidligere har han spillet 13 kampe på U17-landsholdet. Hans karriere hidtil minder delvist om Bellinghams. Den nuværende Real Madrid-stjerne spillede som 16-årig en fuld Championship-sæson for Birmingham, før han røg videre til Dortmund.

Læs også: Et andet talent kan være på vej ud af Chelsea, men kun via salg

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Annonce

Annonce